Jeg kan lige så godt indrømme det: Jeg er en af de mange, der ikke kan lade være med lige at smugkigge lidt, når 'Amalies verden' toner frem på skærmen. Min mand forstår det ikke. Og det gør jeg egentlig heller ikke selv. Eller ...
Der er bare det ved det, at det på det sidste er gået op for mig, at jeg - og mange andre kvinder på min alder (stærkt på vej mod eller på den anden side af de 40) skylder Amalie en kæmpestor tak! Og ikke kun Amalie: Faktisk bør vi bøje os i støvet for hele Paradise-slænget og alt, hvad dertil hører. De har nemlig ved deres blotte tilstedeværelse i medierne og deres udstilling af tidens ungdomsideal sørget for, at ungdom nu kun er moderne blandt ungdommen! Intet voksent menneske ved sine sansers fulde brug vil længere tilstræbe den tilstand.
At tænke sig, at mennesket i århundreder har søgt efter ungdommens kilde, og så kommer der en lille pige og vender alting på hovedet og fikser hele problemet for os ved simpelthen at gøre ungdom umoderne. Amalie - du gør os stolt af vores alder! Tak for det!
:O) L
PS: Jeg ved godt, at dette indlæg umiddelbart ikke har så meget med sprog at gøre - og så alligevel ;O)
